Ida Holt

Som certificeret Mindfulness Educator® er mit ønske at hjælpe mennesker til at leve et autentisk og nærværende liv i samklang mellem den indre og ydre verden.

Jeg vejleder i at (gen)skabe ro og balance i krop og sind som fundament for en dybere bevidstgørelsesproces. Vejen til dette går gennem meditation, mindfulness og træning i kropsbevidsthed.
Det er vigtigt for mig, at der er plads til humor og en “nede på jorden” stemning i min undervisning. Jeg ønsker at gøre holistiske begreber hverdagsnære og bringe dem i øjenhøjde, så alle kan få glæde af dem.
Ud med abstrakt hokuspokus, ind med letforståelige og konkrete teknikker!

Jeg underviser på alle trin i Center for Bevidsthed samt laver workshops og personlige 1:1 forløb. Herudover er jeg under uddannelse til kropslig/spirituel psykoterapeut og deltager jævnligt i meditationsretræter, kurser og supervision for at sikre høj kvalitet i undervisningen.

Kropsbevidsthed og mindfulness

Sammenhængen mellem krop og sind er omdrejningspunktet for mit arbejde. Mentale spændinger bliver til fysiske spændinger (og omvendt!) – og fysisk afspænding medfører mental afspænding (og omvendt!). Det psykologiske og fysiologiske system er så tæt sammenvævet, at man dårligt kan betragte dem som adskilte systemer.
Kroppen er hjemsted for det bevidste nærvær, som er essensen i mindfulness. Derfor er kropsbevidstheden central i min tilgang til mindfulness – og nej, det handler bestemt ikke om akrobatiske yogastillinger!
Det handler om den “rene” sansning; sansning uden fortolkning. En kropslig væren fri for intellektets fortællinger og analyser – en tilstand af mindfulness, som er svær at beskrive og for mange banebrydende at opleve.

Kontakt:

Ida Holt 
 
Tlf. 60 46 61 08

idaholtpedersen@gmail.com

8000 Århus C

Underviser i Center for Bevidsthed i Århus