Når demokrati er en dårlig løsning

Indlæg af Helle Pedersen.

Demokrati virker ikke altid

Hvordan kan det være, at når vi er forelskede, så ser vi den anden som Guds gave til jorden, alt det, den anden gør er intet mindre end fantastisk.

Måden hun roder på når hun laver mad viser hvor passioneret hun er. At hun smider alting væk er så sødt, at hun glemmer aftaler viser bare hvor nærværende hun er lige der hvor hun er. Livet er kaviar.

Så går der en 6 til 8 måneder lidt mere, hvis du er heldig, så lyder det.:Det kan godt være du laver god mad, men det kan da ikke være rigtigt, at jeg skal rydde op hver gang. Når vi har en aftale kl 8 så skal du da ikke komme kvart over. Det er da mangel på respekt for mig. Vi begynder at lave regler for hinanden, vi begynder at snakke om hvad der er retfærdigt. Ting der slet ikke optog os, da vi mødte hinanden.

Demokratiet har holdt sit indtog i parforholdet.

Stille og roligt bliver parforholdet forvandlet fra kaviar til leverpostej.

Demokrati er godt for et land, men det er noget møg for et parforhold. Hvad skal vi så gøre?

Vi skal gøre os umage for at blive ved med at se de ting vi forelskede os i og prøve bare prøve at lade den anden person være sig selv og støtte hende i det. Medvirk til, at hun bliver den hun allerhelst vil være, nå ja tænker du, det kommer ikke til at ske men hvis du alligevel tør, så sker der noget for så vil den anden automatisk prøve at gøre det samme at behandle dig, som verdens største gave som har valgt at være sammen med dig og så vil kemien indfinde sig igen. Det er ikke så vigtigt, hvem der rydder op eller hvem der får ret.

Det vigtigste i et parforhold er at gnisten er der og bliver der, men den kan kun være der i det øjeblik man ser hinanden som verdens største gaver og behandler hinanden som så, så vil man automatisk blive til gaven den anden ser og tro mig så er det ikke så slemt at rydde op for den anden for så vanker der kaviar.

Se flere blogindlæg