Menneskets (måske) største illusion om sig selv
Af Ida Holt, mindfulness instruktør og underviser i Center for Bevidsthed
Menneskets måske største illusion om sig selv handler om…. (trommehvirvel)… vores tanker.
Mere præcist om måden, hvorpå vi identificerer os med vores tankestrøm. Det evige kommentarspor.
Radio Nonstop, som en buddhistisk munk, hvis navn jeg i skrivende stund har svedt ud, så malerisk kalder det.
Tankevirksomheden er nemlig en af mange (som i rigtig, rigtig mange!) automatiske processer i menneskets psykofysiske system. Men på forunderlig vis identificerer vi os med vores tanker. En slags kollektiv illusion, som giver vores tanker meget mere magt over os, end de behøver have. Vi filtrer os ind i vores tænkning og får tendens til at tro, at vores tanker nødvendigvis “taler” sandt. Tænkning SKER bare helt automatisk og er dybt farvet af det liv, vi har levet.
Tanker er ikke nøgterne, og det er deres største svaghed.
Hjerteslaget sker bare.
Du ville aldrig sige: “Jeg slår mit hjerte.” (måske medmindre du aktivt hamrer dig på brystet som en anden King-Kong)
Heling af sår finder bare sted.
Du ville aldrig sige: “Jeg heler mit sår.” (måske medmindre du aktivt smører en slags hjælpecreme på)
Negle og hår gror bare.
Du ville aldrig sige: “Jeg gror mine negle og hår.” (måske medmindre… nej, det ville du aldrig sige)
Tankestrømmen sker bare.
Men du siger: “Jeg tænker på…”
Sproget afslører os: Vi tror, at vi er vores tanker.
Vi IDENTIFICERER os med vores tanker. Fordi vi ikke har lært at IAGTTAGE dem udefra og derved skabe grobund for reel disidentifikation. Den gode nyhed er, at alle kan lære det (hint: gennem meditation, mindfulnesstræning m.m.).
Og hold nu op, hvor har vores identifikation med tankerne store omkostninger for vores trivsel og væren i verden. I vores selvopfattelse, i vores relationer, i vores måde at træffe valg på, ja, i hele vores livsopfattelse.
Og vi er ikke engang rigtigt klar over det – indtil vi bliver klar over det!
Oftest vil tankerne nemlig blot (uden at vi er bevidste om det) marinere sig sammen med resten af vores oplevelsesverden og farve vores indtryk med forvrængende bias. Vi vil oftest ikke umiddelbart adskille vores tanker om noget fra selve det “noget” i sin rene form.
Det skaber en virkelighedsforvrængning, som vi ikke nødvendigvis får øje på. En slags selvskabt røgslør.
Modgiften er at observere objektivt.
At iagttage uden at dømme.
At lade indtryk flyde ind på lystavlen uden at synes noget om dem.
At være fuldt ud opmærksomt til stede uden at lade den konceptualiserede tænkningsmaskine blande sig.
Men kan man overhovedet det?, tænker den filosofiske læser måske.
Og ja, det kan man – i glimt. Glimt, som gør en enorm forskel for kvaliteten af hverdagsbevidstheden og dermed livet. Men det kræver træning.
Men du behøver heldigvis ikke tage mit ord for det. Det vil jeg faktisk råde dig til ikke at gøre. Prøv det af i stedet!
Du kan starte lige nu ved at lukke øjnene og rette opmærksomheden mod dine tanker.
Betragt tankerne opmærksomt og afslappet udefra, som var det rulleteksterne på et filmlærred. Lad tankerne komme og gå, uden at blande dig i dem på nogen måde. Iagttag blot.
Prøv ikke at stoppe tankestrømmen – det kan du ikke forcere. Men du kan observere tankerne uden at knytte dig til dem eller identificere dig med dem, på samme måde som du kigger på himlens skyer.
Så… Når du iagttager dine tanker på den måde, hvem er det så, der iagttager?
Du ER ikke dine tanker. Du HAR tanker.
