Hvad bruger du tiden til?

Indlæg af Helle Pedersen.

Jeg sidder med en pårørende, hvis liv lige er væltet fordi hendes mand gik glad ud af døren for lidt siden og nu ligger han på Riget i coma efter en hjerneblødning.

Det får mig altid til at tænke, livet er lige nu og jeg minder mig selvom, at jeg skal gøre mit bedste, nyde livet og være det bedste for dem jeg elsker, for vi ved aldrig hvornår det er slut. Slut med dumme konflikter, slut med at gå op i detaljer og også leve så sundt som muligt, så jeg kan være her så længe som muligt.

Det er den tankestrøm, der kan starte inde i mig, når jeg bliver konfronteret med. hvor barsk  og ubarmhjertig livet også kan være. Det giver mig altid et stik i hjertet og lidt dårlig samvittighed. Gør jeg nu mit bedste eller spilder jeg for meget dyrebar tid? Ja det gør jeg jo nok. Så går der lidt tid og ja, så lever jeg som jeg plejer. For sandheden er nok, at det er få af os, der magter at leve hver eneste dag, som om det er den sidste. Det er alligevel for stor en opgave.

Så hvis vi ikke kan det, hvad kan vi så gøre for at få mest muligt ud af tiden vi er her i? Jeg drøner rundt. Det ene møde afløser det andet. jeg tjekker mobilen  og de sociale medier mange gange i løbet af dagen. Jeg er effektiv og bruger tid på at tænke, hvordan kan jeg nå mest på kortest mulig tid? Jeg kan nå meget, men jeg spørger mig selv, når jeg overhovedet det jeg gerne vil? eller når jeg det jeg forventer af mig selv? eller det jeg tror andre forventer af mig?

Jeg står ud af sengen og tænker, hvad vil det være godt at få lavet i dag? hvad kan jeg nå? Hvad er det godt at komme i mål med?

Men her den sidste tid er jeg begyndt at spørge mig selv om morgenen Hvad har jeg lyst til i dag? Hvad vil gøre mig glad i dag?

Og det jeg opdager lige så stille er at jeg bliver glad når jeg giver mig god tid, når jeg fordyber mig, når jeg finder min balance og lige så stille begynder at være helt tilstede og helt mig selv, jeg bliver glad når jeg bliver i mig selv og acceptere det der er, uden at prøve at kontrollere det – og lige der begynder jeg at mærke at jeg har al tid i verden for jeg er i mål, jeg er der, hvor jeg skal være lige her lige nu og så behøver jeg ikke mere og frygten forsvinder for der er faktisk ikke en hel masse jeg skal nå, Jeg er i gang med at lære det vigtigste for mig at være i balance og ro, så jeg kan være helt tilstede i det her fantastiske liv jeg har fået!

Se flere blogindlæg