Forandringens paradoks – hvorfor den bedste selvudvikling er IKKE at udvikle dig…
Af Ida Holt, mindfulnessinstruktør hos Center for Bevidsthed

Mange mennesker dyrker selvudvikling, spiritualitet og terapi for at blive mere x, y og z.
De går og tror, at de skal forandre sig grundlæggende for at leve et lykkeligt liv… få succes… være elskede og værdsatte.

Hvis bare jeg bliver træner 4x ugentligt og gurgler grønne morgensmoothies….

Hvis bare jeg bliver mere zen…

Hvis bare jeg bliver bedre til at træffe gode valg og følge dem…

Hvis bare jeg arbejder hårdere og gør mig mere umage…

Hvis bare jeg bliver mere glad, overskudsagtig, rummelig etc, etc, etc…

I al den stræben efter at blive “den bedste version af os selv” (gys) misser vi, at den vigtigste udvikling (og forøvrigt eneste langtidsholdbare) er at blive os selv fuldt og helt – MED alt det “grimme”, skamfulde og tilsyneladende uelskelige.

Dele af dig er nemlig hensat til sjælens dunkle skammekrog. Skyggesider kaldes de i nogle kredse.

Det er de sider, som du – bevidst eller ubevidst – skubber væk, når de aktiveres i dig. Hvorfor?

Fordi dit sind gennem livets oplevelser har indsamlet data om, hvilke sider der giver positiv social feedback.
Gennem opdragelse. Samfundsnormer. Kulturel konditionering.

Disse data er løbende blevet til overbevisninger om, hvordan man bør og skal være som menneske.

Således skabes din identitet.
Din persona.
Dit jeg.
Dit ego.

Disse overbevisninger navigerer du efter – bevidst eller ubevidst.
Det er vores overlevelsesmekanisme; vores primitive hjerne sætter social accept lig med overlevelse. Fordi sådan var virkeligheden – engang!

Men.. Spørgsmålet er, om du vil leve som en amputeret version af dig selv for at excellere i livets indbildte popularitetskonkurrence?

For mange er stopklodsen i dette indre arbejde frygten om, at hvis fx vrede inviteres ud af skammekrogen, så bliver den ustyrlig og vil påvirke deres adfærd negativt.

Men at HANDLE ud fra sine skyggesider er en anden ting. Det behøver vi ikke, blot fordi vi trækker dem ud af skyggen.

…. Fordi du integrerer din vrede, betyder det ikke, at du uhæmmet skal bokse løs på alle mennesker, der pisser dig af.

…. Fordi du integrerer din selvoptagethed betyder det ikke, at du skal træffe de valg, der er bedst for dig selv frem for fællesskabet.

…. Fordi du integrerer din sårbarhed, betyder det ikke, at du grædende skal synke ned under dynen, hver gang noget trigger dig.

At forcere en indre modellering ved at sætte noget i skammekrogen er blot at forskubbe. Det er en kunstig opgradering. Skyggesiderne forsvinder ikke. De sidder og suger din energi – at skubbe noget væk kræver kræfter.
Det svarer til at køre rundt i livet med trukket håndbremse.

MEN du må gerne være alt, hvad du er!

Et socialt powerhouse og en indelukket eremitkrebs
Omsorgsfuld og fordømmende
Frigjort og blufærdig
Taknemmelig og forsmået
Zen og sexet
Målrettet og forvirret

Du behøver ikke VÆLGE som en anden selvdommer.
..

Dette er forandringens paradoks: At den største og vigtigste forandring, du kan lave, er at blive og fuldt ud eje alt, hvad du allerede er.
Hævet over indre fordømmelse.
Hævet over andres forventninger.
Hævet over samfundets normer.

Nøgternt observere den indre virkelighed, præcis SOM DEN ER – og møde den med accept og venlighed.

Hér begynder rejsen hjem til dig selv.

De vigtigste skridt, du kan tage, er hen mod din indre skammekrog med åbne arme, viftende et hvidt flag i hånden:
“Hej, venner… Jeg kommer med fred.”

Slut med at bekrige dele af dig!

Start i det små.
Start i dag.
Start i dette nu.