Indlæg af Helle Pedersen
Coronaen kommer med sygdom død ødelæggelse arbejdsløshed sorg frygt og meget mere ingen tvivl om det, men selv om jeg næsten ikke tør sige det højt, spørger jeg, kommer den så også som en velsignelse for nogle af alle os, der ikke er smittet, eller som skal arbejde hjemme og passe børn samtidigt.
Kommer den og giver os det mange af os kæmper for en stor del af vores liv,? MERE TID. Hos mange af mine klienter, der er stressramte mærker jeg tydeligt lettelsen hos dem over at være sendt hjem fra job, over ikke at skulle være sociale og ikke tage stilling til meget mere end deres hjerne i virkeligheden er i gearet til lige nu.
Vi kan ikke vælge Coronaen til eller fra. Vi skal alle leve på en helt ny måde og der er mange nye regler vi skal følge.. Så Corona er ikke et valg, men hvordan vi forholder os til den, det er et valg. Finder vi friheden i vores nye liv eller føler vi os fanget.
Selv oplevede jeg at jeg kæmpede i mod i starten, gjorde hvad jeg kunne for at mit liv skulle ligne det jeg forlod så godt som overhovedet muligt, der var jeg fanget. Da jeg fandt accepten indeni mig og holdt op med at kæmpe imod fandt jeg friheden – og hvilken fantastisk frihed pludselig ikke at skulle nå en masse, og have travlt.
Jeg vil gerne indrømme at jeg hører til den del af befolkningen, der virkelig hader at stå i kø og en af de første der ber om at få en kasse mere åbnet, nu står jeg stille og roligt og venter på at det bliver min tur og det er jo ikke sket fordi jeg pludselig holder enormt meget af at stå i kø. Det er fordi jeg lige nu faktisk ikke skal nå mere end jeg kan.
Stille og roligt kan jeg mærke at jeg kommer mere og mere ned i gear som ugerne går og står egentlig bare og er til, når jeg står i kø. Det har jeg arbejdet med i årevis uden den helt store forbedring og det, jeg synes er spændende i det er, at Coronaen har fritaget mig for en masse opgaver og så er tingene stille og roligt faldet på plads uden at jeg har gjort andet end at acceptere at det er sådan livet er lige nu.
Jo en lille ting har jeg gjort, jeg har indført en lille praksis.
Hver dag lægger jeg mig på min yogamåtte og mærker hvordan jeg har det og om jeg lever mit liv efter mine værdier eller bare tror jeg gør det og der kommer jeg hver dag til den erkendelse at lige nu hvor mit liv er lidt halvkedeligt og pensionistagtigt, så lever jeg meget mere i tråd med mine værdier end jeg gjorde før Coronaen kom brasende.
Det er da værd at tænke over!