HANDELSBETINGELSER
Betingelser for tilmeldinger & køb på Center For Bevidsthed.
GENERELLE OPLYSNINGER
Center For Bevidsthed (CFB)
Rødager Alle 129, 2610 Rødovre
Tlf.: 22239825
Mail: kontakt@cf-bevidsthed.dk
Web: centerforbevidsthed.dk
CVR-nr.: 27308651
FORTRYDELSESRET
Du har ret til at fortryde din tilmelding til et kursus eller en uddannelse i 14 dage fra din tilmelding. For at bruge din fortrydelsesret skal du inden udløbet af de 14 dage sende en besked om brug af fortrydelsesretten til kontakt@cf-bevidsthed.dk. Bemærk, at e-mails skal være kommet frem til CFB’s mailbox inden udløbet af fristen. Efter fortrydelsesrettens udløb refunderes hverken reservationsbetalingen eller betalingen for kurset eller uddannelsen.
(Obs: Reservationsbetalingen fungerer som en del af den fulde betaling for uddannelsen eller kurset.)
Vælger du under uddannelsens forløb af afbryde uddannelsen, uanset årsag, refunderes det indbetalte beløb hverken helt eller delvist.
BETALING
Alle beløb på CFB er uden moms.
Du er ikke tilmeldt kurset eller uddannelsen før fakturaen er betalt.
Betaling foretages med bankoverførsel til Vestjysk Bank:
Reg. nr. 7656 Konto nr. 0001359118
Obs! Ved bankoverførsel er du ikke beskyttet af indsigelsesordningen, som er gældende for kortbetalinger på internettet. Læs hvorfor her.
FORBEHOLD FOR ÆNDRINGER
CFB forbeholder sig ret til ansvarsfrit at ændre tid, sted, pris, underviser og indhold på kurser og uddannelser m.v. uden forudgående varsel.
CFB forbeholder sig også ret til ansvarsfrit at aflyse et kursus eller uddannelse, såfremt deltagerantallet bliver mindre end forventet eller ved underviserens sygdom.
Ved aflysning eller væsentlige ændringer får den enkelte deltager besked direkte til den e-mail, som er opgivet ved tilmeldingen. Ved aflysning af kursus eller uddannelse refunderer vi dit indbetalte kursus- eller uddannelsesgebyr – eller du kan få det overført til et andet kursus eller uddannelse m.v.
BEKRÆFTELSE
Ved tilmelding online, modtager du kort efter en ordrebekræftelse med informationer om din kommende uddannelse eller kursus. Din tilmelding er ikke bindende før indbetalingen af dit uddannelsesgebyr er registreret. Er der plads på det ønskede kursus eller uddannelse, vil du modtage en bekræftelse på, at du er blevet optaget. Ordrebekræftelsen er altså ikke en garanti for opnået plads på det ønskede kursus eller uddannelse.
I de tilfælde, hvor det ønskede kursus eller uddannelse er fuldt booket, kan CFB ikke garantere dig en plads på det ønskede tidspunkt. Du er således ikke garanteret en plads før din tilmelding er bekræftet. Vi vil i tilfælde af fuldt bookede kurser eller uddannelser kontakte dig for eventuel flytning til andet hold eller venteliste. Du kan også vælge at få refunderet din eventuelle betaling for det ønskede kursus eller uddannelse.
REGISTRERING AF PERSONDATA
CFB registrerer de oplysninger, som du giver ved tilmeldingen (navn, adresse, e-mail, telefonnummer). Du kan altid få oplyst, hvilke oplysninger der er registreret om dig ved at rette henvendelse til CFB dataansvarlige på kontakt@cf-bevidsthed.dk.
Vi bruger oplysningerne til vores uddannelses- og kursusadministration. Vi gemmer i princippet disse oplysninger på ubestemt tid, så du altid kan få bekræftet din uddannelse/kursus, hvis du f.eks. skulle miste et kursusbevis. Du kan til enhver tid bede om, at vi sletter disse oplysninger. I det tilfælde gemmer vi dog en kopi af din faktura i 5 år af hensyn til regnskabslovgivningen.
På kurser og uddannelser udleveres sædvanligvis deltagerliste med kontaktdata, således at de studerende kan networke. Du kan frabede dig at blive opført på denne liste ved at skrive til CFB kontakt@cf-bevidsthed.dk og skrive “Persondata” i emnefeltet.
Ingen personoplysninger bliver udleveret eller solgt til 3. mand.
Du kan se mere om person data under persondatapolitik.