Saunagus i vores mobile sauna
Vores mindfulness-gus er på hold i øjeblikket, men vi håber på nye datoer i efteråret 2023. Vi lægger det ud så snart vi ved noget mere.
Man kan altid ringe og høre om en forespørgsel på private arrangementer.
Ring til Frank på tlf. 51 30 51 30 eller skriv til mobilsauna@cf-bevidsthed.dk.
Boost dit immunforsvar, giv slip på tankerne og mærk hele kroppen.
I Center for bevidsthed tilbyder vi nu saunagus, i vores mobile sauna. Vi bruger naturen meget til mindfulness, og den mobile sauna gør det muligt at lave endnu mere i naturen. Vi guider dig gennem de æteriske oliers univers og forfører dig med duftenes magi. Du vil blive guidet kort, så du kan være til stede i saunaen på en sanselig måde, der gør det muligt, at være til stede i nuet.
Aromaterapi saunagus med 100% ægte rene (økologiske) æteriske olier. Olierne optages igennem huden og luftvejene og kan afhjælpe stress, hovedpine, led- muskelsmerter, mavebesvær, åndedrætsproblemer, hudproblemer, søvnløshed, depression mm.
De æteriske olier og gusen påvirker hele vores krop, såvel under gusen som op til flere dage efter du har været hos os.
Olierne er bakteriehæmmende/dræbende og sammen med varmen er de med til, at hjælpe kroppen, så vi skiller os af med belastende affaldsstoffer.
Det kan du forvente:
Hver session har en samlet varighed på 1,5 time. I hvert saunagus, udfører vi 3-sessioner af 10/15 minutters varighed. Hver session består af en synergi af særligt udvalgte æteriske olier. Synergi vil sige, at de udvalgte olier forstærker hinandens virkning og giver den mest effektfulde aromaterapi-saunagus.
Vi inviterer til stilhed ledsaget af kort guidet meditation til fordybelse. Imellem de forskellige sessioner kan du dyppe dig i det kolde vand, for på den måde at mærke forskellen på varmen og kulden. Her kan du observere forskellen, og hvad det gør ved dig. Du få ”værktøjer” så du for mulighed for træne dit åndedræt, så din krop og dit sind vil finde vej tilbage til hele dig. Vi kan også guide jer til at blive i kulden længere end du måske er vant til og opleve kuldens gunstige effekter på dit blodomløb, og dine hormoner. Både kulde og varme udskiller endorfiner, så du vil forhåbentlig gå let og glad herfra.
Vi tilbyder:
Varm sauna, gus, korte guidede sessioner med æteriske olier, værktøjer til din krop og dit sind.
Hvis du er interesseret i et privat arrangement, så ring til os og hør nærmere.
Praktisk info:
Adresse: Varierer
Når du møder op, vil du få en kasse til dine ting og dit skiftetøj. Dine værdisager kan du lægge i en kasse som bliver låst inde i bilen.
Det du selv skal medbringe:
- 2 stk. håndklæder, et at sidde på i saunaen og et til at tørre dig med
- Badetøj og badesko/klipklappere
- Drikkeflaske
- Hue
Inden du tager hjem:
Vi serverer snack, frugt og vand, for at få væskebalancen på plads og frugt/snack til blodsukkeret og salt balance.



Pris og Tilmelding:
Pris kr. 200.
Skriv hvilket hold og tid du vil på, inden du betaler.
Vi sender dig en bekræftelses mail når vi har tjekket om der er plads.
Når du har modtaget vores mail, sender vi dig betalingsoplysningerne.
Du er tilmeldt, når vi har modtaget din betaling.
Disclaimer:
Vi gør opmærksom på, når du deltager, foregår det på eget ansvar. Oplys os altid inden du kommer, hvis du tager nogen form for medicin eller har fysiske eller mentale helbreds udfordringer. Det gør det trygt for dig og os.
Datoer for vinteren ’23/’24 kommer senere. Ingen nye datoer endnu!
Hvis ikke alle tidspunkter bliver fyldt op, bliver det den tid, hvor der er flest deltagere, men i vil altid få besked inden.
I kan kun tilmelde en person ad gangen i tilmeldingsformularen.
Vel mødt i vores mobile sauna!
Janni, Frank og Heidi. ❤️